visitafrica.dk
safari i afrika





Udflugter/Aktiviteter Dubai

Dubai City Tour
En fascinerende og historisk udflugt. Vores rute tager os til den fantastiske Jumeirah moske; fortids moderne paladser spredt langs kysten.
I Bastakia stopper vi for at beundre de gamle “wind-tower huse” som blev bygget af velstående handelsfolk. Tæt ved står den 150 år gamle Al Fahidi fæstning. Vi fortsætter turen med Abra – lokal taxi til vands. Mens vi krydser bugten ser vi den moderne metropol med dens pragtfulde arkitektur rage højt op over den travle by og vores næste destination; guld og krydderi markederne.
 
Info
Turen gennemføres hver dag og varer 4 timer. Prisen er fra DKK 120,00 pr. barn og fra DKK 235,00 pr. voksen.
Ferrari Word - Abu Dhabi.
Alle dage på nær mandag kan I besøge Ferrari World - fantastisk sted for dig og dine børn der vil opleve fart og spænding!

Prisen er fra DKK 400,00 pr. barn/voksen.


Golf.
Dubai har mange gode og rigtig flotte golfbaner; Dubai Creek Golf & Yacht Club, Al Badia Golf Club, Jebel Ali Golf Club for bare at nævne nogle.
Den mest kendte er måske Emirates Golf Club som ligger bane til når den berømte golfturnering Dubai Desert Classic spilles og banen har været kåret til en af de 100 bedste baner i verden i golfmagasinet Golf World.

Hør nærmere om green fees.
An Evening on the Creek - traditionel dhow cruise inkl. middag
Hvad er mere spændende end at prøve et af de flotte skibe – såkaldte dhows mens du nyder middagen ombord i måneskin? Tag på en cruise på et af disse træskibe og nyd synet af den flotte by – med det moderne og det traditionelle. Du vil se gamle træskibe – dhows – og luksus yachts, flotte eksempler på moderne byggeri og arkitektur såsom Dubai’s nationalbank og den iøjnefaldende bygning hvor Handelskammeret holder til. Sheikh Saeeds House, fødestedet for Sheikh Rashid er eksempler på bygninger fra gammel tid. Middag og velsmagende arabisk kaffe er inkluderet – en delikat smag på ægte arabisk gæstfrihed. (*Pladsanvisning ved boarding)
 
Info
Turen gennemføres hver aften og varer 2 timer. Pris fra DKK 300,00 pr. barn og DKK 450,00 pr. voksen.

Evening Desert Safari
Den mystiske ørken drager dig og du må bare opleve en aften her – et eventyr som du aldrig vil glemme. Forlad den travle by bag dig om eftermiddagen og tag med guiden i 4x4 på en spændende tur over sandklitter gennem Dubai Desert Conservation Reserve – dybt ind i hjertet af ørkenen. På vej er der stop for at se kameler som hviler på deres camp og herefter fra toppen af en høj sandklit ser vi den flotte solnedgang med alle de rødlige farver som gør et blik udover sandet helt exceptionelt. Som en skinnende fata mogana i det fjerne ser du blafrende lys fra campen hvor en araber byder dig hjertelig velkommen ved ankomst.
Her er der afslapning på komfortable lave hynder i beduin telte mens din tørst slukkes. Få dine hænder malet med komplicerede henna designs, oplev en kort kamel ridetur eller nyd duften og lydene. Et festmåltid med grillet kød, friske salater og delikate arabiske dessert serveres under en flot stjernehimmel mens mavedansere underholder til skøn arabisk musik. Oplevelsen er så fantastisk så du ønsker den aldrig slutter.
 
Info
Turen gennemføres hver aften, varer 5 timer og prisen er fra DKK 300,00 pr. barn og DKK 475,00 pr. voksen.



Sharjah & Ajman City Tour
Denne fascinerende tur tager dig på besøg til de to emirater Sharjah og Ajman. En af de vigtigste stop vi foretager er på Sharjah Archaeological Museum. Dette museum giver dig en rigtig god indsigt i levestilen før man fandt olie og du ser de største arkæologiske fund fra området rundt om Ajman og Sharjah. På vej passerer vi King Faisal Moské, Rolla Square – hjertet af Sharjah by og Al Ittihad monumentet. King Faisal Moskéen er den største moské i Sharjah, bygget for at ære King Faisal af Saudi Arabien som var ansvarligt for Sharjahs udvikling før olien blev fundet. Vores tur fortsætter til Ajman fortet – et kig ind i fortiden. Returen inkluderer et stop langs bugten til fotografering af eksempelvis skibene, the Dhows, og Al Majarrah Souken; Al Naboodah House som er 150 år gammelt. Giver et flot indblik i hvordan man levede i en familie som handlede med perler; Al Arsah Souken er en af de få tradiotionelle markedspladser som fortsat findes; Sharjahs fiskemarket og den skønne og mangfoldige Blue Souk hvor mere end 600 boder sælger alt muligt, tæpper, guld, sølv, antikviteter, parfume, tøj og mange andre fristende ting. Retur til Dubai til frokosttid.
 
Info
Turen gennemføres alle ugens dage ved min. 2 personer, varer 4 timer og prisen er fra DKK 275,00 pr. barn og DKK 325,00 pr. voksen.

Al Ain City tour - tur til the Desert Oasis/University City Al Ain
En charmerende oase i ørkenen som har været et stoppested for karavaner i utallige tider. I dag Al Ain er blevet en have by og her findes sågar et universitet. Vejen fra Dubai tager os gennem flotte ørken områder. Vi stopper for at smage de lokale frugter etc. på det lokale frugt-, grøntsags og kød marked i Al Ain by før vi kører til Al Ain Museet som ligger ved siden af det gamle fort. En lille slentretur i oasen med dets gamle kunstige vandingssystem som kaldes falaj. Efter frokost går vi igennem det traditionelle marked i byen Burhaimi. Vi stopper herefter på museet Al Ain Palace. Dette palads var bopæl for den sidste regent Sheikh Zayed Bin Sultan Al Nahyan fra år 1927 til de tidligere 70’ere. Interessante udstillinger inklusiv en samling af familieportrætter giver et godt billede af hvordan den royale familie levede. Herefter er der stop på et traditionelt kamel marked før turen atter går til Dubai.
* Frokost er ikke inkluderet i prisen.
 
Info
Turen gennemføres onsdage og varer hele dagen (8 timer). Prisen er fra DKK 350,00 pr. barn og fra DKK 600,00 pr. voksen

Abu Dhabi City Tour - tur til hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater - Abu Dhabi.
Fra Dubai rejser vi forbi den største menneskeskabte port ved Jebel Ali og herfra en køretur på to timer gennem ørken landskab oversået med akacietræer. Abu Dhabi er hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater og her finder du blandt andet mange tegn på moderne arkitektur. Skinnende skyskrabere, villaer og paladser ligger langs Rivieraen. I denne kontrasternes by besøger vi the Heritage landsby og ser på det flotte gamle renoverede Al Husn Fort før vi besøger Abu Dhabi Cultural Foundation. Vi ser på de flotte dhows and den charmerende havn Batinah. På turen tilbage kører vi forbi det såkaldte Sports City, den største amerikanske fodbold stadion i Mellemøsten. Et altopslugende billede af en emirat så lig Dubai og alligevel så forskellig. Nogle af attraktionerne og rækkefølgen af besøgene kan variere i den hellige Ramadan måned.
* Frokost er ikke inkluderet i prisen.
 
Info
Turen gennemføres alle ugens dage og varer 8 timer. Prisen er fra DKK 350,00 pr. barn og DKK 600,00 pr. voksen.
East Coast Tour - oplev østkysten i De Forenede Arabiske Emirater (fujairah)
Køreturen går mod Sharjah International lufthavn som er formet som en moské og designet af HH Sheikh Dr Sultan bin Mohammed Al Qassimi, Sharjahs regent. Fortsætter gennem ørkenlandskab, Dhaid oasen og forbi fantastiske bjerge. Lige inden vi når til Masafi er der mulighed for at stoppe og købe sig nogle souvenirs og andet lokalt håndværk eller tæpper. I bjergene stopper vi for at nyde den storslåede udsigt af bjergkløften og de udtørrede flodlejer som bærer spor af nomader.
Køreturen går forbi Dibba – en malerisk fiskelandsby – videre til Bidiyah moskéen, den ældste og mindste i de Forenede Arabiske Emirater – og til sidst følger vi kysten gennem den smukke grønne by Khor Fakkan.
Frokost indtages i Fujairah ved det Indiske Ocean og er ikke inkluderet i prisen. Et stop ved byen 300-år gamle fort før der er tid til at se nærmere på byen Fujairah, som blev forladt da indbyggerne forlod bjergene for at starte fiskeri. Vores sidste stop er Bithnah oasen hvor der må fotograferes (på afstand). Før vi kommer tilbage til Dubai går turen forbi det imponerende fort som stadig vogter over bjergpasset – som tidligere var den eneste vej til Fujairah.
 
Info
Turen gennemføres hver mandag og varer 8 timer. Prisen er fra DKK 350,00 pr. barn og fra DKK 600,00 pr. voksen.
Wild Wadi.
Endnu et utrolig flot vandland - rutschebaner i massevis - for dig og dine børn som elsker vand....

Indgangsprisen gælder besøg på 6 timer og parken har åbent alle dage. Prisen er fra DKK 375,00 pr. barn/voksen. 



Atlantis the Lost Chamber
Indgangsbillet til "det forsvundne rige". Alle ugens dage. Prisen er fra DKK 175,00 pr. barn og fra DKK 200,00 pr. voksen. 

Atlantis Aquaventure
Indgangsbillet til Atlantis Aquaventure - det flotteste vandland du kan tænke dig!!
Alle ugens dage. Prisen er fra DKK 360,00 pr. barn og fra DKK 430,00 pr. voksen. 
* også mulighed for at svømme med delfiner - hør nærmere!

Snow Park - Ski Dubai
Er du i Dubai for at se sne - stå på ski?
Prøv den flotte indendørs skicenter som ligger i Mall of the Emirates. Det er det første indendørs skicenter i Mellemøsten og man kan både stå på ski eller snowboard eller få undervisning.

Billetten gælder til 3 timer og stedet har åbent alle ugens dage. Prisen er fra DKK 250,00 pr. barn og fra DKK 300,00 pr. voksen. 



Visit af the Top - Burj Khalifa.
Når du er i Dubai må du ikke snyde dig selv for en tur i verdens højeste bygning! Fantastisk udsigt - vigtigt at bestille billet i god tid (næsten altid udsolgt minimum 1 uge frem). Man kommer op til etage 124.

Prisen er fra DKK 195,00 pr. barn (3-12 år) og fra DKK 295,00 pr. voksen. 

Yderligere info.
Priserne ovenfor gælder pr. person og hvor angivet med afhentning ved Dubai/Sharjah/Ajman hotelområder. Tillæg for afhentning ved Jebel Ali, Ras Al Khamaih, Fujairah og Abu Dhabi.
Børn under 4 år er gratis på de aktiviteter de kan deltage i, men bemærk venligst at der kan være aldersrestriktioner på nogle af udflugterne. Pga. sikkerhed kan børn under 5 år ikke deltage på Desert Safari og Sunset Barbeque turene.


Based on SEEEMS.CMS