visitafrica.dk
safari i afrika





Tanzania Safari

Tanzania er et land med sletter, søer og bjerge med et smalt lavt liggende kystbælte. Tanzania er Østafrikas største land og også det land med flest forskelligheder. Landet er hjemsted for mere end 100 forskellige etniske grupper – de fleste fra Bantu stammen – men hver med deres egne skikke og eget sprog.
Tanzania har en af de største bestande af vilde dyr i verden. Gnu, abe, antilope, løve, gepard, krokodille og flamingoer – de kan nævnes I flæng.

Med det høje antal nationalparker har Tanzania også den højeste koncentration af elefant, bøffel, flodheste, vildhund og chimpanse.
Dets spektakulære topografi inkluderer steder som The Great Rift Valley, Mountain Kilimanjaro og berømte parker såsom Serengeti og det vidunderlige Ngorongoro krater.

Ud for kysten af Tanzania ligger idylliske øer med smukke palmebesatte strande og tyrkisblåt hav og herunder det skønneste koralrev. De arkæologiske skatte i Tanzania inkluderer ”hominid fossils” som er mere end 300 millioner år gammel.
Musik og dans fra Tanzania dominerer en stor del af Østafrika. Store flotte afrikanske rytmer.
Nama choma (grillet kød) spises mere og mere på restauranter samt barer i tilknytning hertil.
Men ved kysten og ved Zanzibar og Pemba øerne er der fortsat et fint udvalg af traditionelle Swahili retter baseret på ”alt godt fra havet”.

Historien går tilbage til omkring 1800 hvor Masaai krigeriske stammer migrerede fra Kenya til Tanzania. Det var først omkring midten af det 18. århundrede at arabiske handelsmænd og slaver satte deres ben på Masaai territorium. Europæiske opdagelsesrejsende ankom midt i det 19. århundrede – de mest kendte selvfølgelig Stanley og Dr. Livingstone. Den kendte sætning ”Dr. Livingstone, I presume” stammer fra hvor duoen mødtes ved Ujiji ved Lake Tanganyika.
Tanganyika blev selvstændigt i 1961 med Julius Nyerere som landets første præsident. Nyerere vandt respekt overalt og bliver set på som en af de ledere med mest indflydelse som har været i Afrika. Zanzibar blev først to år senere lagt til – her havde fastlandet arbejdet sig frem mod en union sammen med Zanzibar og øen Pemba. Og således opstod Tanzania.

Der er en bred vifte af muligheder for at gøre opholdet I Tanzania uforglemmeligt. Blandt andet er en tur i varmluftsballon over Serengeti en helt unik oplevelse. En svømmetur med delfiner er meget in på øen Zanzibar. Snorkling og dykning er lige populær i de verdenskendte koralrev nær øen Pemba og Mafia øerne.

Det fredede område Ngorongoro
En af verdens største Calderas (en sammensunken vulkan) er Ngorongoro krateret med sine 20 km I bredden også et af de bedste steder for safari. Black Rhino findes blandt andet også her. Krateret ligger på 2.286 m over havet og selve krateret er omringet af stejle vægge som steder er 610 meter fra bunden og op. Krateret dækker 260 km2 og er hjemsted for over 30.000 dyr hvoraf ca. halvdelen er zebra og gnuer.
Ngorongoro står oplistet som ”a World Heritage site” og er et af de mest besøgte områder I Tanzania. Vegetation inkluderer græssletter, sumpe, skove, sodaholdige søer og ferskvandssøer og sammenlignes med Noahs Ark og Edens have.
Det er ikke noget problem at se både løve, elefant, næsehorn, bøffel og mange planteædende dyr eksempelvis gnu, Thomsons gazelle, zebra og reedbuch såvel som tusindvis af flamingoer som vader rundt i det lave vand eksempelvis i søen Magadi – søen er meget sodaholdig og ligger i bunden af krateret. Du har også mulighed for at se stammefolk her – Masaaierne – som følger deres kvæg på græsgange netop her.

Based on SEEEMS.CMS